Projektet var en tilbygning til et slagteri. Tilbygningen skulle ligge helt op ad det eksisterende slagteri som var funderet på en dyb sandpude. Det gav nogle udfordringer i forbindelse udgravning af jordbunden, da man ikke kunne lave en udgravning ned til overside af bæredygtige aflejringer (OSBL), uden at risikere skader på det eksisterende byggeris stabilitet.
Derfor faldt valget på et fundament understøttet af skruepæle, der således håndterede det geometriske problem.
”Fordelene ved skruepæle var i dette tilfælde, at man kunne komme helt tæt på det eksisterende fundament – og dermed undgå at lave en dyb direkte fundering, som kunne betyde, at det eksisterende fundament og gulv ville få sætningsskader”, siger Steen Johansen, projektleder ved GeoPile.
Han fortsætter: ”Ved bygge- og anlægsprojekter tæt på andre bygninger, er det ofte nødvendigt at minimere en ellers nødvendig udgravning, og derfor er skruepæle et godt supplement til nye fundamenter tæt på eller op ad eksisterende bygninger.”
Med skruepælefundamentet i forbindelse med dette byggeri, opnåede vi den krævede bæreevne uden at udføre store jordarbejder op af den eksisterende bygning, og funderingsarbejdet kunne udføres vibrationsfrit.
Jan Pristed