Vejbanen på Filosofgangen i Odense skal udvides, og derfor skal cykelsti og gadebelysning flyttes helt tæt på bredden af Odense Å.
Projektet står over for den udfordring, at der under den ønskede nye placering af gadebelysning ligger flere kloakrør, som ikke kan omlægges, og som ikke kan optage lasten fra fundamenterne til masterne der bærer gadebelysningen.
Derfor er GeoPile® Skruepæle valgt som den optimale løsning, frem for konventionel fundering, som ville besværliggøre eller umuliggøre adgang til de eksisterende kloakrør.
GeoPile® Skruepæle bærer svævende fundament for lysmaster
Hver lysmast langs åen står på en ”altan” støbt i beton, funderet på 4 GeoPile® Skruepæle. De 4 fundamentpunkter bærer en betonplade der rækker ud over kloakrørene uden at belaste dem. På denne betonplade er lysmasten monteret på en placering der ikke ville være mulig uden GeoPile® skruepælene. Konstruktionen udnytter at skruepælene både kan optage tryk og træk. Masterne udsættes for mange forskellige belastninger, og disse varierende kræfter optages problemfrit af de dokumenterede og certificeret monterede skruepæle.
Med et fundament af GeoPile® Skruepæle er det praktisk muligt og relativt nemt og hurtigt at anlægge fundament, et sted både med dårlig jordbund og eksisterende anlæg i jorden.
I løbet af en enkelt dag er alle skruepælene færdigmonteret på hele strækningen, og allerede den efterfølgende dag kan ”altanerne” som lysmasterne skal monteres på støbes.
Undgår vibrationsskader med vibrationsfri montering
GeoPile® Skruepæle sikrer en viberationsfri montering. Det har været afgørende for valget af skruepæle som funderingsmetode, da der ligger en række ældre bevaringsværdige kulturbygninger langs Filosofgangen, som skal skånes for de rystelser, der traditionelt er forbundet med fx nedrammede pæle.
”Området er generelt meget udsat, da det er bygget på blød mosejord med 8-12 meter til OSBL (Oversiden af bæredygtige lag). GeoPile® Skruepæle er produceret i 2 meters længde. De er designet til at kunne sættes sammen, så skruepælen forlænges. Derfor er 8-12 meter til oversiden af bæredygtige lag ikke et problem, når fundamentet laves af GeoPile® Skruepæle. På den modsatte side af vejen, ligger der flere ældre kulturbygninger, vi skal være opmærksomme på, for at sige det som det er, får selv mindre rystelser pudset til at drysse ned fra lofterne i bygningerne.” fortæller Geotekniker ved GeoConsult Keld Soele Christensen, og han fortsætter ”Under vores arbejde fik vi ikke én eneste henvendelse omkring vibrationer eller skader på kulturbygningerne.”
Snævert arbejdsområde er intet problem
Med Odense Å få meter fra den nye placering af gadebelysningen, bliver det et meget snævert arbejdsområde. Det er ikke en udfordring når GeoPile® skruepæle anvendes som fundering, da pælene uden problemer kan monteres på smalle områder og ved hjælp fra en enkelt maskine.
GeoPile® Skruepæle kan ofte anvendes til fundamentering på steder, hvor der tidligere ikke fandtes en optimal løsning. Alle projekter kvalitetssikres ved brug af uvildige statikere og ingeniører. Lokale verificerede entreprenører kan derefter hurtigt og præcist montere skruepælene efter anvisning.
Jan Pristed